Print denne opskrift
Opskriftnavn:Hævemidler
Ingredienser:Bagepulver: 1 tsk bagepulver svarer til ca. ½ tsk natron - og hvis man bruger natron skal bagværket indeholde syrer.
Natriumhydrogenkarbonat (natron) og et surt reagerende salt + majs- eller risstivelse der er tilsat for at holde det tørt. Bagepulverets bestanddele begynder at virke når det bliver fugtigt, hvorved der udvikles CO2 som får bagværket til at hæve. Når dejen er rørt færdig er det derfor en god ide at bage kagen med det samme, fordi bagepulver begynder at virke.

Hjortetaksalt: udvider sig ved ovnvarme og under udvidelsen dannes CO2 og ammoniak. Den kraftige luftudvikling giver en god hævning og sprød overflade. Hjortetaksalt anvendes derfor kun til bagværk med en stor overflade fx småkager, og ikke til rørte eller piskede deje.







Fremgangsmåde:Postaske:afgiver CO2 når der tilsættes syre og anvendes typisk til honningkager/brune kager. Potasken giver kager en sprød og skør struktur. Potaske kan kun virke som hævemiddel hvis der er syre i dejen. Hvis der ikke er en passende mængde syre kan bagværket få smag af sæbe.

Tvekulsurt natron: kan, når der er syre til stede fx kærnemælk, anvendes som en slags bagepulver og udvikle CO2, der får bagværket til at hæve. Natron anvendes derfor typisk til æbleskiver hvor der ofte bruges kærnemælk. Hvis der ikke er syre til stede dannes der CO2 + soda der let kan give afsmag. Natron anvendes derfor typisk til krydret bagværk.

Fysiske hævemidler virker ved at der piskes luft ind i en dej, fx ved at piske æg, eller sukker og smør luftigt og derved binde luften i det piskede. Når det bages udvider luften sig og får bagværket til at hæve.