Print denne opskrift
Opskriftnavn:Sådan bruger du: Fedtstof!
Ingredienser:Hvilket fedtstof skal man stege i?
Smør og margarine er godt at stege i, fordi det er nemt at se, hvornår fedtstoffet er klar. Når det er bruset af, kan maden lægges på panden.

Olie bruser ikke op. Man kan i stedet lægge en bid af det, man skal stege, ned i olien. Når det syder, er olien klar. Olie branker ikke så nemt som smør og margarine.

Blander man lidt smør eller margarine med lidt olie, får man fordelene fra begge fedtstoffer. Man kan se, hvornår det er klar til stegning, og man undgår, at det branker. Hvis man normalt steger i smør eller stegemargarine, har det også den fordel, at mættet fedt fra smør eller margarine erstattes med umættet fedt fra olie.

Man sparer ikke på den totale mængde af fedt ved at vælge olie frem for smør eller margarine. Olie er 100% fedt.

Det er vigtigt at kassere det fedt, der er på panden i stedet for eksempel at komme det i sovsen.


Fremgangsmåde:Det har generelt kun ringe ernæringsmæssig betydning, om kød steges i fedtstof eller ej. Typisk får man kun ½- 2 g fedt ekstra pr. 100 g kød ved at stege koteletter, hakkebøffer, frikadeller eller lignende i fedtstof frem for at tørstege. Det batter langt mere i fedtregnskabet at vælge magert kød eller skære fedtkanterne væk

Når man steger kød til gryderetter eller lignende har det betydning, om man bruger fedtstof, da man typisk spiser det fedtstof der steges i sammen med retten.

Begræns mængden af fedtstof når du steger for eksempel kartofler, løg og andre grøntsager, da de kan suge meget fedt under stegning. For eksempel indeholder 100 g kogte kartofler 0 g fedt, hvorimod 100 g pandestegte/brasede kartofler kan indeholde ca. 12 g fedt.

Lynstegning, dvs stegning som det foregår til wokmad, er et eksempel på stegning af grøntsager og kød, hvor der kun bruges lidt fedtstof.

Selv om man steger i fedtstof kan fedt kød afsmelte fedt under stegningen.