Print denne opskrift
Opskriftnavn:Tarte Tatin
Personer / antal:6 personer
Billede:
Ingredienser:Dej:
100 g smør
150 g mel
3 spsk. flormelis
1 æg
1/2 spsk. vand

Æblefyld:
50 g smør
100 g sukker
500 g skrællede æbler i både

Fremgangsmåde:Dejen:
1. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet.
2. Tilsæt flormelis, æg og vand og saml hurtigt dejen.
3. Lad den hvile tildækket i køleskabet i 1 time.

Æblefyld:
1. Kom smør og sukker i en pande og lad det smelte og
under omrøring til sukkerblandingen er lysebrun.
2. Vend æblebådene i det lysebrune sukker.
3. Lad æblerne koge i ca. 2 min., til de er lysebrune og
sukkeret er flydende.
4. Fordel æblebådene i en smurt tærteform.
5. Hæld overskydende sukker over.
6. Rul dejen ud læg dejen over æblebådene og skub den
forsigtigt ned omkring æblerne rundt langs kanten.
7. Bag tærten midt i ovnen ca. 25 min. ved 200 grader.
8.Læg et serveringsfad over tærteformen og vend rundt så
æbletærten løsnes fra formen og står på fadet med
æblefyldet øverst.

Server tærten lun med is eller creme fraiche.